Cykler bringer glæden ind i arbejde.
Kevin Labeeuw har altid været passioneret omkring cykler. Da han var 12 år, skilte han sin mountainbike ad for at se, hvordan man satte den sammen igen, fra han var 14 år, kørte han på vejene i Belgien, og for halvandet år siden åbnede Kevin sin første cykelforretning.
“Selv om cykler altid har været en del af mit liv, blev jeg på en måde presset til at gøre det til min profession. Jeg blev fyret fra mit gamle job og havde brug for at finde noget andet at lave. Så pludselig var det muligt for mig at fordybe mig i min hobby, og det er helt fantastisk. Jeg arbejder ikke længere, jeg gør det, jeg elsker”.
Og det, Kevin elsker allermest, ud over cykler selvfølgelig, er at parre den rigtige cykel med den rigtige person. “Det vigtigste for mig er at sørge for, at alle mine kunder får den cykel, der passer bedst til deres behov. Jeg har mange kunder, der kommer ind og tror, at de allerede ved, hvilken cykel de vil have, men jeg insisterer på at gå igennem processen med dem for at finde ud af, hvilken cykel der virkelig er det rigtige match for dem. Og 98 % af gangene går de derfra med en anden cykel, end de bad om, da de kom ind”, siger Kevin Labeeuw og forklarer, at den bedste del af hans job er at finde ud af, hvad hans kunder har brug for. “Det er en af de mest tilfredsstillende ting at høre fra kunder, der siger, at den cykel, de har købt hos mig, er helt perfekt. Men det er endnu mere tilfredsstillende, når de fortæller mig, at de ikke længere bruger deres bil. Så ved jeg, at det er lykkedes.”
En ny æra
Kevin Labeeuw mener, at en ny æra er på vej. Både i forhold til hans butik, hvor han for nylig indgik et samarbejde med Butchers & Bicycles, men også på en meget større skala.
“Jeg er så glad og stolt over, at jeg nu får lov til at arbejde tæt sammen med Butchers & Bicycles, for det betyder, at jeg kan gøre mine kunders liv endnu bedre ved at gøre det muligt for dem at eje den mest komplette trehjulede cykel på markedet. Jeg elsker tilt-systemet og det innovative design, som har fulgt mig, siden jeg kørte på den for første gang i 2016”, siger Kevin og fortsætter.
“Det er helt sikkert en ny æra for mig og butikken at repræsentere Butchers & Bicycles. Og jeg tror, det er et tegn på, at en anden æra, som involverer hele verden, er ved at opstå. Den æra, hvor bilerne ikke længere regerer på vejene”, siger han og griner.
“Ja, de er helt sikkert på vej ud. Det bliver ladcykler fra nu af.”